Get Adobe Flash player
Vores Have


Da Anne og jeg i 2002 flyttede til Nielstrupvej var der 6.000 m2 jord syd for huset, der var bortforpagtet og stod med korn på. Da indtægten ved bortforpagtningen kun var 1.000 kr. pr. år – så valgte vi at inddrage dette stykke til at blive en del af have. 

 

Vi var flyttet fra en lejlighed i Aarhus for at jeg kunne få plads til at arbejde med stenskulpturer, der både støver og larmer. Derfor skulle der være en vis afstand til naboer.

 

En anden årsag til flytningen var ønsket om at få et sted, hvor børnebørn ville finde det spændende at komme og besøge os. Derfor er vores have blevet anlagt som en børnevenlig og interessant have for dem – som det ses nu på luftfotoet her til højre.

 

Vi påbegyndte omdannelsen af en kornmark i 2003 til en stor og varieret park 10 år efter – med at udarbejde en haveplan og få en lokal landmand til at udgave søen og lægge jorden op til en kælkebakke ved siden af. Da jorden var meget fed, blev der tilført 77 m3 sand der blev nedfræset i urtehaven og på den planerede boldbane.

 

Efter 10 år havde haven nået en udvikling, der medførte at den blev valgt og præmieret som Årets Have 2012 i Hadsten Havekreds.

 

Foto taget 3 år efter at vi i året 2002 flyttede ind.

Luftfoto taget i året 2011

            Store Skulpturer                     Udstillinger                      Sten med Sjæl                    Skulpturer til Salg