Inspiration

STORE SKULPTURER

SÅDAN KAN DET OGSÅ LAVES

 

Det er blevet til en del større skulpturer, selv om de er noget besværlige at bakse med. Men det ligger der jo også en udfordring i.

Jeg netop erhvervet en 6 ton tung sort sten, der ligger i Hadbjerg, som jeg har store planer med. Men ting tager tid - især når man er oppe i en sådan dinemsion.  Foreløbigt er jeg ved at skære  den ene ende af så den har en ståflade (90 x 90 cm). Derefter vil jeg flytte den hjem til mit værksted, så jeg kan komme i gang med at bearbejde den.


KIRKESTEN

FLOTTE MONUMENTER

 

Store sten på en kirkegård gør et rigtigt flot indtryk.

Der er leveret flere specialbestillinger til kirker - enten som udsmykning eller som mindemonumenter f.eks. på den ukendtes grav.

Den største er den 3 ton tunge  skulptur herunder med titlen: Fortidens Minder.

Se projekter der er på vej - her.

STEN MED SJÆL

HVER STEN HAR SIN EGEN SJÆL

 

Når man holder en sten i hånden og viser den sin opmærksomhed, oplever man ofte, at den udstråler ro og tryghed. Den virker ofte varm  Eog behagelig, når den er glat. Omvendt har man også dårlige oplevelser med den rå sten, når man falder over den og river sig på den. Nogle tildeler stenene overnaturlige  Eog helbredende virkninger.

 

Mine stenskulpturer udtrykker ofte livets og samfundets opdelinger og opsplitninger. F. x. den store mængde, der understøtter den “polerede top”. Eller er billeder af splittelse mellem den rå facade og det indre med det skjulte gode i det enkelte menneske. Vi kender også den anden type med den polerede overflade, der i virkeligheden optræder skurkagtig. De enkelte stenskulpturers væsen og sjæl er beskrevet i de tildelte titler. Prøv selv at aflæse dette!

 

 “I klemme” kan således være udtryk for, hvor svært det er at være oprigtig. (Miljøfolket?) “Der er noget godt i os alle” er både udtryk for det glædelige over, at det gode kan dukke frem af den rå facade, men også bekymring over, at det vilde dominerer, som vi så ofte ser i samfundet.  Hvem har ikke gået langs en strand og har ladet sig imponere over stenenes mangfoldigheder?  De er så forskellige i type, farve, størrelse og har vi ikke ofte taget en  større mængde med hjem, især de glatte. Men de bliver ofte gemt væk. Hvorfor? er det fordi, man ikke har fremdraget deres sjæle? De fleste af mine sten er håndslebne. Fra naturens rå overflade til det glatpolerede slibes  de med diamant slibepuder med 9 forskellige kornstørrelser. Den rå sten er ofte  en Pegmatit, der er dannet i det skandinaviske urfjeld af forskellige granittyper, medens urfjeldet delvist var flydende. De mørke dele var da  allerede størknede, men var under bevægelse, medens de lysere granitter med  lavere smeltepunkt trængte ind imellem under den fortsatte bevægelse og størkning.

N2. 82: Ind imellem.."

Nr. 168: "Det flyder der ud af"